Gå til hovedindholdet
Public Health

EU-finansiering til digital sundhed

EU yder finansiel støtte til at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres digitale sundhedssystemer. Der findes flere EU-finansieringsprogrammer, der tilbyder ressourcer til udvikling og implementering af digitale sundhedsinitiativer: EU4Health, Programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa, Instrumentet for teknisk støtte, Genopretnings- og resiliensfaciliteten, Støtteprogrammet for strukturreformer, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), og Fonden for Retfærdig Omstilling.

Oversigt over finansieringsprogrammer

EU4Health:

  • blev vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien – som fremhævede de nationale sundhedssystemers skrøbelighed – og for at styrke kriseberedskabet i EU
  • vil bidrage til at imødegå de langsigtede sundhedsudfordringer ved at opbygge stærkere, mere modstandsdygtige og mere tilgængelige sundhedssystemer
  • udgør en enestående finansiel støtte fra EU på sundhedsområdet med et budget på 4,4 mia. EUR for FFR 2021-2027
  • sender et klart budskab om, at folkesundhed er en prioritet for EU, og at det er et af de vigtigste instrumenter til at bane vejen for en europæisk sundhedsunion.

Det digitale Europa:

  • yder finansiering til projekter inden for supercomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, højtudviklede IT-færdigheder og udbredt anvendelse af digitale teknologier i økonomien og samfundet
  • er udformet til at bygge bro mellem digital teknologiforskning og markedsudbredelse
  • skal gavne Europas borgere og virksomheder, især SMV'er
  • understøtter Den Europæiske Unions dobbelte mål om en grøn omstilling og digital omstilling, samtidig med at Unionens modstandsdygtighed og digitale suverænitet styrkes.

Connecting Europe-faciliteten:

  • er udformet med henblik på at støtte infrastrukturprojekter inden for sektorerne transport, energi og digitalisering
  • omfatter CEF Digital-komponenten, der har til formål at fremme offentlige og private investeringer i infrastrukturer til digital konnektivitet af fælles europæisk interesse.

Horisont Europa:

  • er et centralt finansieringsprogram for forskning og innovation
  • omfatter Klynge 1: Sundhed, der har til formål at:
    • forbedre og beskytte borgernes sundhed og trivsel ved at udvikle innovative løsninger
    • udvikle sundhedsteknologier, afbøde sundhedsrisici, beskytte befolkninger og fremme sundhed og trivsel generelt og på arbejdspladsen
    • gøre de offentlige sundhedssystemer mere omkostningseffektive, retfærdige og bæredygtige.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten:

  • er et midlertidigt instrument, der er kernen i NextGenerationEU – EU's plan for at komme stærkere og mere modstandsdygtig ud af covid-19-krisen
  • har til formål at gøre økonomier og samfund mere bæredygtige og modstandsdygtige og bedre forberedt på den grønne og den digitale omstilling i overensstemmelse med EU's prioriteter
  • giver løsninger på de udfordringer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger som led i det europæiske semester – rammen for koordinering af de økonomiske og sociale politikker.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU):

  • er udformet med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU
  • sigter mod at rette op på skævheder mellem regioner og muliggøre investeringer i et mere intelligent, grønnere, mere forbundet og mere socialt Europa, der er tættere på borgerne
  • støtter medlemsstaternes bestræbelser på at opnå lige adgang til sundhedspleje.

EU-støtte til gennemførelsen af forordningen om det europæiske sundhedsdataområde

Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen vil støtte gennemførelsen af det europæiske sundhedsdataområde under forskellige EU-fonde og -instrumenter:

Alt i alt forventes det, at det europæiske sundhedsdataområde vil spare EU omkring 11 mia. EUR over ti år:

  • 5,5 mia. EUR takket være bedre adgang til og udveksling af sundhedsdata i sundhedsvæsenet
  • 5,4 mia. EUR takket være bedre anvendelse af sundhedsdata til forskning, innovation og politikudformning.
OSZAR »